Børnehaver

Hvad kan Cirkusmuseet tilbyde børnehavebørn? 

Cirkus Kaputski

Cirkus for både krop og sjæl!

Sammen med museets formidler skaber børnene et magisk cirkusunivers. De oplever glæden ved at bruge deres kroppe og opdager, hvad den er i stand til. Forløbet styrker og udfordrer ved simple fysiske øvelser, hvor alle kan være med, børnenes motorik. Gennem dialog om cirkus øges børnenes sprogforforståelse og ordforråd. Deres fantasi udfordres og udvikles, når de skal være med til at bygge det nye Cirkus Kaputski op. 

Forløbet giver børnene inspiration til leg, historiefortælling og bevægelse, der kan tages med hjem i børnehaven. 

Forberedelse: Læs historien om Cirkus Kaputski og snak om cirkus. Historien om Cirkus Kaputski vedhæftes bekræftelsen.

Pris: 400 kr. Tid: Ca. 45 min. Aldersgruppe: 4-6 år Antal: Maks. 15 børn og 4 voksne pr. forløb Booking: info@cirkusmuseet.dk eller tlf. 36490030

Hjælp cirkusnissen

Kom til årets hyggeligste forløb på Cirkusmuseet. En historiefortælling, der fører os rundt på museet, hvor vi finder på rim og remser gennem leg og trylleri. Sammen hjælper vi cirkusnissen, der har mistet sine trylleremser og er blevet så trist, at den slet ikke driller og juler på museet, som den plejer.
Vi har brug for en masse børn til at hjælpe os med at finde cirkusnissens julemagi frem igen!

Forløbet er legende og dialogbaseret og er målrettet de ældste børnehavebørn.

Pris: 400 kr.
Alder: 4-6-årige
Antal: max. 15
Tid: ca. 45-60 minutter
Periode: mandag-torsdag i uge 47-51
Book: info@cirkusmuseet.dk