KLOVNELØB 18/5
Snør løbeskoene og kom til klovneløb på Cirkusmuseet søndag d. 18/5 kl. 11.00, når vi for anden gang afvikler Danske hospitalsklovnes løb på Cirkusmuseet. Det koster 80,- at deltage, og beløbet går ubeskåret til hospitalsklovnenes arbejde for indlagte børn i Danmark. Du kan tilmelde dig løbet her
Løberuten er ca. 2 km og går rundt i Avedørelejren samt gennem Naturcenter Quark, hvor du kan kigge på dyr og klatre op på en af Vestegnens gemte kæmper, Bakketop Trine. Ruten er tilgængelig for alle, både store og små, to- og firbenede samt for dem med hjul på.
Inden startskuddet lyder, er der fælles opvarmning på Alarmpladsen, og efter løbet giver dit startnummer adgang til en forestilling med Commedia schools dygtige klovne kl.12.
Før og efter løbet er det muligt at besøge Cirkusmuseet og deltage i alle museets aktiviteter, såsom Cirkusleg kl. 10.30-12, kreativt værksted og cirkusjagt. Børn er gratis, mens voksne koster 75 kr.