Cirkusleg

Vil du være cirkusartist for en dag?

På Cirkusmuseet byder vi hver søndag på Cirkusleg i vores store cirkussal ”Fægtesalen”. Til Cirkusleg kan hele familien afprøve en lang række cirkusdiscipliner som jonglering, linedans og trapez under kyndig vejledning fra en professionel cirkusartist.

Der er Cirkusleg søndage kl. 10.30-12.

” Altid et populært udflugtsmål for mine 3 børn. Skønt hus, skøn udstilling, skønt personale der har børnene i fokus. Og super med cirkusleg over i fægtesalen, hvor der altid står en cirkusartist klar til at hjælpe børn som voksne😀”

Enkelte søndage kan salen være optaget af andre arrangementer. Tjek vores kalender for at være sikker på, at der er Cirkusleg den dag, du vil være cirkusartist for en dag. 

Adgang til Cirkusleg er inkluderet i entrébilletten til museet. Børn skal altid ledsages af en voksen både i udstillingerne og til Cirkusleg.