Kend din klovn

Klovnen får os til at grine. Klovnen kan være trist. Klovnen driller. Klovnen skaber magi og klovnen er den allermodigste artist i manegen, fordi klovnen tør lave fejl og vise det uperfekte.

Alt det den gode klovn rummer skal eleverne arbejde med i museets nyeste forløb.

I museets klovneudstilling lærer eleverne de to klovnetyper at kende, en viden som efterfølgende skal omsættes til egne klovnekarakterer og små klovneentrér.

Forløbet sætter fokus på karakterarbejdet og eleverne lærer at bruge deres krop til at udtrykke forskellige følelser.