Sjov og givende træning
Kom i form med Power Cirkus
Kom i form på Cirkusmuseet med Power Cirkus
Hver tirsdag fra kl. 13.00-14.00 på nær i skolernes ferier, kan du deltage i Power Cirkus. Konceptet er, at du ved hjælp af øvelser fra akrobatik, styrke- og kardiotræning og yoga vil komme igennem en opstrammende træning, som er sjov, uforpligtende og effektiv. Træningen er for alle, men kan være særlig givende, hvis du er nybagt mor. Du er også velkommen til at tage din baby med, og det er ok, at der kan være forstyrrelser, som der nu engang vil være, når en gruppe babyer er samlet.
For at deltage skal du blot købe billet til museet til 70 kr. Du kan også købe et årskort, hvor du deltage ligeså mange gange indenfor 12 måneder, som du har lyst til for 165 kr. Til Power Cirkus skal hver enkelt deltager have billet eller årskort.
Instruktører til Power Cirkus vil være professionelle cirkusartister.
Powercirkus afvikles ikke på helligdage så som Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag eller i skolernes ferier.
Du kan melde dig ind i Power Cirkus´ egen facebook-gruppe og få mere information, eller du kan kontakte museet på info@cirkusmuseet.dk
Booking er ikke nødvendig – du møder bare op!