Cirkusskole forår,

sommer og efterår

Cirkusskole

Forår og efterår afholder museet cirkusskole hver onsdag – dog undtaget i skolernes ferier. Der er hold for børn/unge mellem fra 4-16 år.

På cirkusskolen arbejder børnene med de forskellige cirkusdiscipliner som jonglering (i form af tørklæde, bolde, kegler, diabolo, devilsticks), luftakrobatik i trapez, stof og ringe, gulvakrobatik m.m. For de allermindste er legen i højsædet.

Uanset hvilket hold du går på, er der plads til gode grin og nye venskaber bliver skabt undervejs samtidig med, at børnene får rykket grænser for, hvad de troede var muligt med større selvtillid til følge.

Vi melder ud på vores hjemmeside (under nyheder), i vores nyhedsbrev og på vores Facebookside, når vi åbner for tilmeldinger. Det er ikke muligt at tilmelde sig før.

Prisen for en sæson bliver i 2023 365,- pr barn og du kan tilmelde dit barn her

Hold 4-6 år træner onsdage kl.15.30-16.15

Hold 7-9 år træner onsdage kl. 16.30-17.30

Hold 10-16 år træner onsdage kl. 17.30-18.30

I sommerferien er der desuden cirkusskole over to dage ad to omgange for 8-15 årige børn bosat i Hvidovre Kommune. Sommerskolen er en del af Aktiv Ferie under Hvidovre Kommune og tilmelding kan kun foregå gennem Aktiv Ferie.