Kom i form med Power Cirkus

Kom i form på Cirkusmuseet med Power Cirkus

Hver tirsdag fra kl. 13.00-14.00 på nær i skolernes ferier, kan du deltage i Power Cirkus. Konceptet er, at du ved hjælp af øvelser fra akrobatik, styrke- og kardiotræning og yoga vil komme igennem en opstrammende træning, som er sjov, uforpligtende og effektiv. Træningen er for alle, men kan være særlig givende, hvis du er nybagt mor. Du er også velkommen til at tage din baby med, og det er ok, at der kan være forstyrrelser, som der nu engang vil være, når en gruppe babyer er samlet.

For at deltage skal du blot købe billet til museet til 65 kr. Du kan også købe et årskort, hvor du deltage ligeså mange gange indenfor 12 måneder, som du har lyst til for 150 kr. Til Power Cirkus skal hver enkelt deltager have billet eller årskort.

Instruktører til Power Cirkus vil være professionelle cirkusartister.

Powercirkus afvikles ikke på helligdage så som Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag eller i skolernes ferier.

Du kan melde dig ind i Power Cirkus´ egen facebook-gruppe og få mere information, eller du kan kontakte museet på info@cirkusmuseet.dk

Booking er ikke nødvendig – du møder bare op!

Indskolingen

Bag om cirkus

  • Godt som forberedelse til jeres eget arbejde med cirkus
  • Cirkus for krop og sjæl
  • Engagerende undervsining og inspirerende workshop

Gennem en sanselig opdagelse og oplevelse, skal eleverne lære mere om den farverige cirkusverden. På museet bliver de blandt andet eksperter på, hvad det kræver at blive en god cirkusartist og i Fægtesalen prøver de på egen krop kræfter med cirkusartistens færdigheder og får derigennem respekten for artistens hårde arbejde og store vedholdenhed.

Varighed: 120 min.
Pris: 520 kr.
Klassetrin: 0.-3. kl.

Booking: info@cirkusmuseet.dk eller tlf. 36490030


Vi skal lave cirkus

  • Fokus på performance
  • Bringer elevernes innovative evner i spil
  • Giver mod til at stå frem

Et forløb, hvor eleverne i høj grad bliver involveret, og hvor I skal forberede jer på skolen inden besøget. Her er det elevernes fantasi, viden og kreativitet, der bliver blandet med museets autentiske ramme samt mulighed for fysisk udfoldelse.

Inden besøget, skal I gennemgå det forberedende materiale på skolen og bl.a. finde på jeres eget cirkusnavn og inddele eleverne i fem artistgrupper. På museet vil eleverne få koblet artistgrupperne op på fortællinger fra virkelighedens verden, samt få inspiration til, hvordan en artist optræder. Herefter kommer de i selskab med museets artist og skal først arbejde med at lege og turde stå i manegen, inden eleverne i deres egne grupper skal samarbejde om at lave deres egne artisterier. Forløbet slutter med de laver en forestilling for hinanden på museet.

Varighed: 120 min.
Pris: 520 kr.
Klassetrin: 2.-4. kl.

Det forberedende materiale kan hentes her:
Lærervejledning
Historien om Thomas
Elevernes faktaark

Booking: info@cirkusmuseet.dk eller tlf. 36490030


Cirkusworkshop

  • Fokus på det fysiske
  • Ryster klassen sammen
  • Nye kompetencer

I vil under instruktion af vores professionelle artist arbejde med de forskellige cirkusdiscipliner fra jonglering til trapez. Det foregår i Fægtesalen, som er indrettet udelukkende til cirkusformål. Alle rekvisitter vil være til rådighed og forløbet vil slutte af med en forestilling. I arbejdet med cirkus vil elevernes koordination, balance, styrke, mod, samarbejde og fantasi blive sat på prøve. Til gengæld vil alle kunne få en succesoplevelse i cirkus, hvor der ikke er tabere, her er du kun i konkurrence med dig selv. Under workshoppen er der rig mulighed for at styrke klassens trivsel, når eleverne oplever hinanden i helt nye roller og finder nye kompetencer hos hinanden.

Varighed: 90 min.
Pris: 520 kr.
Klassetrin: 1.-3. kl.

Booking: info@cirkusmuseet.dk eller tlf. 36490030


Cirkusworkshop for 0. kl.

  • Fokus på det fysiske
  • Leg
  • Social læring

I vil komme til at arbejde med de forskellige cirkusdiscipliner, men på elevernes niveau. Det foregår i Fægtesalen, som er indrettet udelukkende til cirkusaktiviteter. Koordinationen, samarbejdsevnen, balancen og meget mere bliver udfordret, men i en legende ramme, hvor eleverne kan føle sig trygge.

Varighed: 60 min.
Pris: 355 kr.
Klassetrin: 0. kl.

Tilbud til børnehaver


Cirkus Kaputski

Til børnehaver har vi forløbet Cirkus Kaputski, hvor der er cirkus for både krop og sjæl.

Inden besøget vil I få fremsendt bogen Familien Kaputskis Cirkus, som ved hjælp af højtlæsning vil motivere besøget på museet. Bogen er desuden fyldt med sjove billeder fra cirkusverdenen. På Cirkusmuseet vil børnene møde en af Cirkus Kaputskis efterkommere i form af en af vores formidlere. Børnene skal nu hjælpe med at skabe et nyt Cirkus Kaputski. De vil komme til at prøve en række øvelser (trylleri, jonglering, balancegang m.m.), som relaterer sig til historien. Herefter kan børnene iklæde sig vores flotte cirkuskostumer og lade sig fotografere til det nye Cirkus Kaputski, inden legen bliver givet fri i rummet, der er fyldt med madrasser og rekvisitter, som kan tumles i.

Forløbet tilskynder børnene til samarbejde og til brug af fantasien. Samtidig giver det nogle sjove idéer til arbejdet med cirkus, som man kan arbejde videre med i institutionen. Du kan læse historien om familien Kaputski her. Booker du forløbet, kan du også vælge at få hæftet fremsendt, hvilket vil koste 50 kr. ekstra.

Pris: 355 kr.
Tid: Ca. 45 min.
Aldersgruppe: 4-6 år
Antal: Maks. 15 børn pr. gruppe (I kan godt besøge os to grupper på samme tid, den ene vil i så fald starte med at spise og se museet, mens den anden får forløbet).

Booking: info@cirkusmuseet.dk eller tlf. 36490030

Cirkus kan bruges som indgangsvinkel til mange ting. Vi kan også anbefale jer at arbejde med læringsmaterialet Cirkus Total, som kan hjælpe med til at træne og styrke børnenes sproglige og matematiske evner. Læs mere om Cirkus Total her.