Børn med særlige behov

Cirkus for børn med særlige behov

Cirkus er godt at arbejde med for alle, men særligt børn med særlige behov kan have ekstra stor glæde af emnet. Man kan nemlig arbejde med cirkus uanset fysiske, sproglige eller mentale udfordringer og man får udviklet sine kompetencer både fysisk, socialt og personligt. Derudover vil eleverne gå fra forløbet med en succesoplevelse og et smil på læben.

Forløbet indeholder en rundvisning på Cirkusmuseet, hvor vi har fokus på interaktion og lege samt en workshop, hvor eleverne kan prøve alt fra jonglering til trapez. Rundvisningen varer 30-45 min. og workshoppen varer 45 min. til én time. Imellem de to elementer vil der være en kort pause til at få fyldt depoterne.

Varighed: 120 min. (inkl. 15-30 min. pause)
Pris: 600 kr.
Antal: Maks. 20
Klassetrin: 1.-10. kl.


Cirkusworkshop

Ønsker I udelukkende fokus på det fysiske kan vi også tilbyde en Cirkusworkshop a ca. 45 min. varighed, hvor børnene kan arbejde med akrobatik, jonglering, balancegang m.m. Der er fokus på, at børnene går fra workshoppen med en succesoplevelse og også en erkendelse af, at de kan mere end de tror.

Varighed: ca. 45 min.
Pris: 400 kr.
Antal: Maks. 20
Klassetrin: 1.-10. kl.