Trylleworkshop med Michael Frederiksen

Tryllekunstner holder pengeseddel frem

Lær at trylle

Søndag d. 12. september kan du komme til trylleworkshop på Cirkusmuseet. Her vil tryllekunstner Michael Frederiksen lære de 12-18-årige at trylle.

Workshoppen vil have fokus på huske- og præsentationsteknik, hvilket kan komme deltagerne (børn og unge) til gode i deres videre uddannelsesforløb, da det er en fordel for dem, at kunne præsentere et projekt foran en forsamling, og ikke mindst huske hvad man skal sige. Disse teknikker, benytter tryllekunstnere og andre scenekunstnere sig også af.

Der ud over vil Michael Frederiksen med trylletricks og fingerfærdighedsteknikker inspirere deltagerne ved at “lege” teknikkerne ind på deres rygrad. Når man laver noget der er sjovt, er det nemmere at lære noget nyt. Deltagerne får også et trick med hjem fra en rigtig tryllebutik.

Workshoppen er for de 12-18-årige og der er plads til 30 pr. workshop. I løbet af dagen afholdes 3 workshop kl. 10, 11.15 og 12.30. Hver workshop varer ca. en time. Workshoppen er gratis, men kræver tilmelding her

Cirkusleg

Søndag kan du også tage hele familien med til cirkusleg og opdag jeres indre cirkusartist i museets store fægtesal. Hvem ved om der gemmer sig en dygtigt jonglør i lige netop jeres familie? Museets dygtige og erfarne cirkusartist står klar til at hjælpe jer med at mestre cirkusdisciplinerne.

Der er Cirkusleg søndag kl. 10:15 og 11:15 Cirkusleg varer 45 minutter, og da der er et begrænset antal billetter, anbefaler vi at I køber billetter på forhånd her. Billetsalget lukker en time før start og de resterende billetter sælges ved henvendelse i museets billetsalg.

Cirkusposen

Få endnu mere ud af besøget på Cirkusmuseet med en sommerpose. Sommerposen indeholder et fint aktivitetshæfte, en skattejagt, der fører jer rundt i hele udstillingen, et krea-kit, hvor du kan lave din egen cirkusartist i pap, lidt sødt og en klovnenæse. Posen koster 50 kr. og kan købes i billetsalget.