TA-DAA artistfestival

Bugtaleren Peter Nørgaard med dragen Dennis

Oplev nogle af Danmarks bedste artister og gøglere og få et blik bag facaden, når vi byder indenfor til TA-DAA artistfestival fra d. 11-13/9. Festivalen byder på underholdning for alle aldre og har følgende program:

Fredag d. 11/9

Kl. 10.00 og 11.00
Lukket forestilling med Klovnen Tapé for alle børnehaver i Hvidovre.

Kl. 13.00
Talkshow med Benny Schumann i Fægtesalen. Se sjældne filmklip og hør om Bennys  karriere og opvækst i en af de mest anerkendte cirkusslægter på verdensplan. Dørene åbner kl. 12.30. Køb billetter her.

Lørdag d. 12/9

Kl. 20.00
Show med Jan Hellesøe i Fægtesalen. Jan Hellesøe er Danmarks førende mentalist og vil byde på et stærkt underholdende show, der vil efterlade dig dybt forbløffet. Baren åbner udenfor Fægtesalen kl. 19.00 og dørene åbner kl. 19.30. Udsolgt

Søndag d. 13/9

Kl. 10.30 og 12.30
Gallashow på pladsen bag museet med Bubber som konferencier. Oplev bl.a. Peter Nørgaard kendt fra TV-programmet “Danmark har talent”, gakket gøgl med Det Flyvende Kuffertcirkus, fantastisk akrobatik med Sonia og Alfred og et eminent hula-hop nummer med Zanya. For at have bedst muligt styr på antallet af deltagere er arrangementet rykket ind i Fægtesalen, og du skal booke din gratis billet til kl. 10.30 her og til kl. 12.30 her. Får du ikke brug for din bookede billet, bedes du kontakte os på tlf. 36490030 eller sende os en mail på info@cirkusmuseet.dk, så vi kan frigive pladsen til en anden. Du kan kun booke billet til én af forestillingerne.

Festivalen er støttet af Dansk Artistforbund, Hvidovre Kommune, og Kulturministeriets pulje til kunstneriske sommeraktiviteter i Danmark.

Festivalen er en del af Vestegnens Kulturuge.