Forestillingen Rising Stars

Kvindelig artist i trapez

Cirkustalenter udover det sædvanlige

Søndag d. 19. september kan du opleve forrygende artisteri, når nogle af de allerbedste yngre professionelle cirkusartister som landet har at byde på, optræder i Fægtesalen.

Oplev luftartisteri, kontortion, jonglering og meget andet, når Ylva Maia Havndrup, Jonathan Bendtsen og Anna Emilie Pedersen optræder i Fægtesalen søndag d. 19. september. Bag navnene gemmer der sig tre artister, der allerede har store meritter bag sig, men bestemt også har en lang karrierevej foran sig. De er alle tre uddannet fra cirkusskoler i henholdsvis Danmark og Holland. De har optrådt i en lang række sammenhænge dog mest indenfor genren nycirkus. Jonathan Bendtsen begejstrede, under artistnavnet Johnny, i programmet Talent i 2019, hvor han nåede finalen. Ylva kan du også møde i museets udstilling, hvor du kan blive klogere på hendes vej ind i artisteriet. Forestillingen spiller kl. 12.30 og billetter kan købes her.

Inden forestillingen kan du passende se museets udstilling og blandt andet blive klogere på, hvad genren nycirkus er for noget eller bare lade dig forbløffe af nogen af museets spændende og vilde artisthistorier.