Magisk vinterferie på Cirkusmuseet
Vinterferie på Cirkusmuseet
Cirkusmuseet åbner dørene til en vinterferie fyldt med magi, Cirkusleg og kreativitet.
Sjove udfordringer og hygge
Du kan naturligvis også selv prøve kræfter med artisteriet. Det sker til Cirkusleg, som vil finde sted mandag til fredag kl. 12.30-14.30 og søndag kl. 10.30-12. Her kan du prøve alt fra jonglering til trapez, og museet garanterer, at der vil være store smil og sjove udfordringer til alle.
Kreativt værksted
Fastelavn nærmer sig, og på museets kreative værksted kan hele familien få en hyggelig stund sammen, mens I laver jeres helt eget fastelavnsris med cirkustema. Det kreative værksted er åbent alle hverdage i uge 8. På 2. sal er det også muligt at slukke tørsten og den lille sult, i Café Barly.
I museets udstilling kan I lade jer underholde og blive klogere af museets nye formidlingstiltag. Her fortæller bugtaleren Peter Nørgaard i selskab med sin drilagtige hund Charlie om nogle af de spændende ting som museet rummer, på skærme rundt omkring i udstillingen.
Der er således god mulighed for en hyggelig familiedag på Cirkusmuseet.
Billetter købes i billetsalget på museet.