Magisk søndag

Trylleshow

Søndag d. 27/6 kl. 12.30 kan du opleve Steen Pegani opføre sit helt nye trylleshow, der bl.a. kredser om glæden ved at finde og dyrke en passion.

Med udgangspunkt i sit første tryllesæt tryller Pegani med mystiske kasser, farvestrålende tørklæder, kort, reb, ringe og balloner mens magiens historie folder sig ud for øjnene af publikum.

Pegani glæder sig, efter en lang pause, rigtig meget til at komme ud og trylle, og vi glæder os til at fylde fægtesalen med forventningsfulde børn og voksne til en søndag med masser af tryl og magi.

Showet varer ca. 40 min. og er for alle aldre. Entré 20 kr. + billet til museet. Billetter kan købes her.

Magiens verden

I museets udstilling kan du dykke yderligere ned i magiens verden. Her kan du fx kan blive klogere på, hvordan Truxa, en af de største danske tryllekunstnere gennem tiden, lavede sit berømte tankelæsernummer og finde ud af, hvor mange kilo tryllekunstneren Samson kunne skjule under sin kappe.

Sommerpose

Få mere ud af dit besøg på museet ved at købe en sommerpose til 50 kr. Sommerposen indeholder et fint aktivitetshæfte, en skattejagt til udstillingen, et krea-kit til at lave din egen cirkusartist, lidt sødt samt en klovnenæse. Sommerposen købes i billetsalget.

Cirkusleg

Inden showet kan du tage til Cirkusleg, hvor du kan prøve alt fra jonglering til trapez. Museets dygtige artist står klar med vejledning og gode råd, og hvem ved, om der gemmer sig en mesterjonglør i lige præcis jeres familie.

Der er et begrænset antal billetter til Cirkusleg, der har start kl. 10.15, 11 eller 11.45, og vi anbefaler derfor, at du køber billetter på forhånd her.

Historieporten

Forstadsmuseets slår denne søndag dørene op, for det nye udstillingscenter om Brøndby og Hvidovres historie, Historieporten. Historieporten ligger i den gamle hovedport i Avedørelejren, Hovedporten 1B.

Se mere her