Julemysteriet på Cirkusmuseet

Line stikker hovedet frem fra bag scenetæppet. Line er iført en nissehue.

Julen nærmer sig og fra d. 30/11 er der juleforløb på Cirkusmuseet.

Nogen pusler på loftet i den gamle Fægtesal på Cirkusmuseet. Nisseline er på sagen, men hun har brug for hjælp. Gennem sjove julelege skal børnene hjælpe Nisseline med at finde ud af, hvem der holder til på loftet i fægtesalen. Hvis det lykkedes børnene at løse mysteriet, har julemanden lovet at kigge forbi. Hvis børnene har lyst til at aflevere deres ønskesedler til julemanden, er der også mulighed for det.

Vi glæder os til at se jer på Cirkusmuseet til julesjov, eventyr og mysterier.

Det praktiske:

Juleforløbet er for børnehavebørn i alderen 4-6 år samt 0. klassetrin. Forløbet afholdes mandag til torsdag i perioden fra d. 30/11-18/12

Varighed: ca. 45 minutter

Pris: 350 kr.

Booking: info@cirkusmuseet.dk eller tlf. 36490030.

Se alle vores forløb her