Godt nytår!

På Cirkusmuseet vil vi gerne ønske alle et rigtig godt nytår. Vi glæder os til at åbne igen d. 17. januar 2022.

Mange glade gæster

I løbet af året har vi haft besøg af en masse glade gæster, som har kunne gå på opdagelse i vores nye udstilling, der åbnede i foråret. I fægtesalen, har børnefamilier kunne finde deres indre cirkusartist til Cirkusleg og der er blevet jongleret, gået på line og svinget i trapezen til den helt store guldmedalje.

Gennem året har vi også haft besøg af mange skoleklasser, i alle aldre. Eleverne har fået ny viden i udstillingen i samarbejde med museets formidlere og der har været fuld fokus på samarbejde og trivsel, når klasserne under kyndig vejledning af museets dygtige artister har været til workshop i fægtesalen. Det er blevet til mange grin og gode oplevelser i de timer klasserne har været på besøg.

Fuld fart på forestillinger

På Cirkusmuseet vil vi gerne vise publikum en masse forskelligt artisteri og året igennem har vi haft forestillinger med gøgl, jonglering, akrobatik, trylleri, klovneri og meget mere.

Årets sluttede med det traditionsrige julemarked i Avedørelejren. En hyggelig søndag med mange stadeholdere, underholdning og juleglade gæster.

Vi åbner igen d. 17. januar kl. 10-15 og vi glæder os til at se jer i det nye år!