Festlig Fastelavn d. 19/2

Find dit festligste kostume frem og kom til farverig fastelavnsfest søndag d. 19. februar kl. 10-15 med sminkning, tøndeslagning og cirkus.

På Cirkusmuseets kreative værksted kan du slippe fantasien løs og give din udklædning et sidste touch med en sjov hat eller en kreativ fastelavnsmaske. På værkstedet kan du denne dag også blive sminket som den sjoveste klovn eller fineste prinsesse, når museets sminkører svinger makeup-penslerne. Det kreative værksted med sminkning har åbent kl. 10-14 og er gratis.

Kl. 11 og 14 kan du lade dig imponere, når Cirkus Arcus optræder i Fægtesalen. Oplev de talentfulde børn og unges artistiske evner, når de optræder i luften og på gulvet med forskellige imponerende cirkuskunstner. Der er fri entré til forestillingerne.

Kl. 13 er der tøndeslagning for alle aldersgrupper, og der er naturligvis kroner til de heldige kattedronninger og -konger. Der vil være slikposer til alle deltagende børn ved tøndeslagningen, som FGU Hvidovre står for.

Skulle sulten melde sig i løbet af dagen, er det muligt at slå sig ned i museets hyggelige café, hvor der blandt andet sælges toast, donuts og drikkevarer, mens Café Bataillionen byder på lækre fastelavnsboller, burgere og grillpølser.

Der er altså rig mulighed for at få en festlig fastelavnsdag for både store og små i Avedørelejren.