Cirkusoplevelser i efterårsferien

Træd selv ind i manegen og prøv alt fra jonglering til trapez eller slip kreativiteten fri på Det Kreative Værksted. Det er blot nogle af de ting, som du kan opleve i efterårsferien på museet.

Du kan selv prøve cirkusdisciplinerne til Cirkusleg. Det sker om søndagene fra 11-12.30 og fra mandag til fredag i ferien fra kl. 12-14. Her kan du udfordre dit mod i trapezen, din balance på linen eller din koordination med jongleringen. Der er plads til masser af grin, og du vil garanteret opleve skjulte evner hos dig selv og hele familien.

Er du til mere rolige sysler, kan du boltre dig på Det Kreative Værksted. Her stiller vi alle remedier til rådighed til, at du kan lave din egen flotte cirkuscollage. Så slip kreativiteten løs. Det Kreative Værksted er åbent fra kl. 11.30-15 i hele ferien og fra 10-15 om søndagen.

Du kan også tage på skattejagt i udstillingen, hvor særligt børnene har mulighed for at opleve den på en ny og anderledes måde.

Alle aktiviteter er inkluderet i entréprisen.

 

 

<p><em>Det Kreative Værksted</em></p>

Det Kreative Værksted

<p><em>Cirkusleg</em></p>

Cirkusleg

<p><em>Historier</em></p>

Historier