Truxa – ”Jeg tror ikke på andre end mig selv”

Ovenstående citat stammer fra Erik Bang eller rettere Truxa, som er navnet, de fleste kender ham under. Han var den mest omdiskuterede tryllekunstner fra tiden efter 2. Verdenskrig. I år ville han være fyldt 100 år, men hvem var denne mand?

Af Mikkel Knudsen

Truxa blev født d. 7/11 1919 og fik navnet Erik Kurt Bang. Han kom ikke ud af en artistfamilie, men faderen drev boghandlen H. Chr. Skakkes Boghandel, som havde en afdeling for okkulte bøger, hvor Truxas første interesse for magi blev skabt. I sine uudgivne memoirer tilskriver Truxa også sin skolerektor en del af æren for, at tryllekunsten i sidste ende skulle blive hans levevej. Således delte de to interesse for tryllekunsten, og Truxas første honorar på 5 kr. kom efter en optræden på skolen foranlediget af rektoren.

Truxa optrådte blandt andet også. i Magisk Cirkel, og på varietéen White Star i 1936, der var kendte for sin amatøraftner. Her kunne den optrædende risikere at blive hevet af scenen vha. af en krog, hvis publikum ikke var tilfredse med, hvad de så. Det overgik også Truxa ved sin første optræden, men det holdt ham ikke tilbage for at forsøge igen. De efterfølgende gange var det med større succes, og Truxa fik ikke krogen at se igen.

Karrieren skabes

Hans store gennembrud skulle imidlertid først komme året efter. I november 1937 stillede han op i konkurrencen på Kunstner Forum på National Scala. En konkurrence der fandt sted hver onsdag, og hvor mange artister enten startede deres karriere eller fik slukket drømmen. Truxa endte med at vinde konkurrencen trods det, at hans assistent sprang fra før forestillingen, så han i stedet måtte få hjælp af revyskuespilleren Ludvig Brandstrup, der var en af arrangørerne af konkurrencen. Som en del af gevinsten fik Truxa engagement på National Scala, der var datidens største varieté, men først fra december 1939, hvilket gav Truxa tid til at skærpe og finpudse sin optræden. Truxas hovednummer var på det tidspunkt en cigaretmanipulation, hvor han ud af luften kunne hive tændte cigaretter. Et nummer han efter eget udsagn havde lært af tyskeren Willardy til trods for, at Hakon Edeling senere beskyldte Truxa for at have stjålet det fra ham. Nummeret gav ham tilnavnet “Manden med cigaretterne.”

Inden Truxa lagde sit liv i magiens hænder, havde han en kort karriere på et forsikringskontor, hvor han havnede efter at være blevet færdig med skolen. Da tryllekunsten imidlertid tog mere og mere fokus til stor utilfredshed for forsikringsselskabet, og Truxa samtidigt kunne tjene det samme på en aften i National Scala, som det ville tage en måned at tjene i forsikringsselskabet, var banen lagt for, at Truxa kastede sig over artisteriet på fuldtid.

Inden engagementet på National Scala kom Truxa rundt i landet og fik blandt andet 1 1/2 måneds engagement på Moulin Rouge i Vejle, som var hans første engagement af længere varighed. Han tog også til tryllekongres i Paris og fik efterfølgende en fransk assistent med navnet Madeleine Nouard, som han også blev gift med d. 10/11 1940.

Truxa adskilte sig på dette tidspunkt fra andre tryllekunstnere ved stadig at bruge sit borgerlige navn, Erik Bang, når han optrådte. Derudover var han den yngste og højeste tryllekunstner på scenerne.

Krigen kommer

Med krigens komme blev vilkårene for artisterne dårligere. Truxa fik dog den første tid engagementer hos bl.a. Cirkus Miehe-Glauert, der havde slået deres telt op i Lorrys have. I 1941, da Cirkus Mikkenie-Strassburger lå i Cirkusbygningen, blev Truxa hyret som forretningsfører og PR-mand, hvilket lærte ham meget om kommunikation med pressen. Det var en evne han siden hen kom til at forfine til fingerspidserne og som faldt ham meget naturligt. Truxa optrådte under krigen også i Norge, hvor han for første gang i 1941 lavede blindsejling. Blindsejling -og kørsel blev sidenhen et af Truxas varemærker, men det var ikke enestående for Truxa at foretage den slags numre, da Giovanni Otto allerede i 1935 havde lavet blindkørsel i Nyborg. I forbindelse med blindsejlingen lavede Truxa også sin første af utallige radioudsendelser. I løbet af sin karriere nåede han at medvirke i omkring 200 radioprogrammer.

I 1941 blev Truxa blandt andet omtalt som en eminent tankelæser og illusionist og året før, havde han lavet en tankeoverførsel fra Roskilde til København! Nummeret var i følge Truxa inspireret af en amerikansk illusionist, og allerede tilbage i 1942 røbede han, at tankelæsningen beroede på et kodesystem. På den baggrund kan det undre, hvor meget diskussion tankelæsningen skulle bringe med sig resten af Truxas karriere.

Truxa lod sig også inspirere af den store illusionist Dante, der nogle år inden havde besøgt København med et show med 35 assistenter og 50 sensationer, som det blev omtalt. Det inspirerede Truxa til at lave sin Magiske Revy, der havde premiere d. 1/9 1941. Det var et to timer langt show med flere assistenter og 50 mysterier, men Truxa var endnu ikke på Dantes niveau, og revyen blev ikke den store succes

Mødet med Gulli

I april 1942 kom Truxa 8 måneder med det svenske Cirkus Scott takket være impresarioen Walther Nagel. Under cirkussets forestilling i Linköping sad en smuk, blond kvinde på tilskuerpladserne. Under forestillingen tryllede Truxa en kanin frem, som han holdt hen til hende, og de mødtes efter forestillingen med amoriner i luften. Kvinden var Gulli Johannesen. Straks efter krigen kom hun til Danmark med den første frie båd, hvor det imidlertid var skuespilleren Ib Schønberg, der måtte tage imod hende, da Truxa var på job. Fra da af blev hun Truxas assistent, og det blev til mere end bare et professionelt parløb, da Truxa og Gulli blev gift i 1950.

Truxas job, der forhindrede ham i at mødes med Gulli ved ankomsten i 1945, var ikke af normal karakter, da den sidste del af krigen og tiden umiddelbart efter bød på en lidet flatterende tid for ham. Umiddelbart efter krigen slog Truxa sig nemlig op som foredragsholder. Han havde fået fat i nogle billeder fra KZ-lejrene og en beretning fra en politimand om livet i lejrene. Foredraget blev solgt med en tekst, som var ethvert gøglershow værdigt: “Det er så grusomt og barbarisk, at man ikke tror det, før man ser det med sine egne øjne…”. Endvidere påstod Truxa, at overskuddet ville gå til Røde Kors. Det var dog kun salget af et program, der gik til Røde Kors, og efter pres fra Røde Kors blev han pålagt at fjerne enhver association til organisationen. Foredraget var imidlertid meget populært, og Truxa holdt det så indlevende, at publikum havde svært ved at skelne om, Truxa reelt var politimanden eller blot genfortæller af politimandens historie.

Det var ikke kun foredraget og kontroversen med Røde Kors, som viste en anden side af personen Truxa. Tilbage i 1943 var Truxa rodet ind i en sag om pengeafpresning i forbindelse med, at en læge havde udført en abort på Truxas forespørgsel. Truxa havde herefter i kompagniskab med Hr. Knipschildt Jørgensen, der var kommet i økonomiske problemer på den sorte børs, afpresset lægen ved at true med at afsløre, at han udførte aborter, hvilket var ulovligt på det tidspunkt. Lægen gik til politiet, og Truxa og kompagnonen fik hver 8 mdr. i fængsel. Lægen blev arresteret for at have udført aborter og blev ligeledes straffet.

Det var således en Truxa eller rettere Erik Bang med et noget blakket ry, der gik fredstiden i møde, men med et nyt trumfkort på hånden i form af Gulli, og med mange lærepenge i bagagen.

Fra Erik Bang til Truxa

Efter krigen var det stadigt småt med jobs i Danmark for Truxa. Han drog derfor til Hamburg for at komme med i et internationalt artistnetværk. Her blev han opfordret til at få sig et artistnavn. Indtil da havde han kun optrådt under sit borgerlige navn Erik Bang. Artistnavnet blev Truxa, da det, i følge ham selv, var let at huske, var kort og klang godt sammen med ordet trix. Det sidste brugte han i sine senere bogudgivelser Trix med Truxa. Det kan dog ikke udelukkes, at en tysk cirkusfilm fra 1936, hvor hovedkarakteren hed Truxa, også var til inspiration. Samtidig var et nyt navn en måde at kunne lægge distance til fortidens synder.

Truxa begyndte at arbejde ihærdigt med tankelæsningen sammen med Gulli. De brugte 1 1/2 år på at udvikle deres særlige facon. På det tidspunkt var der flere danske tankelæsere i spil. De lod som regel som om, at deres medium gik i en form for trance, når tankelæsningen skulle finde sted, og de lod det være meget mystisk. Truxa og Gullis version blev derimod fyldt med humor, og de satte tempoet i vejret, når Gulli skulle svare. I januar 1949 debuterede de på Kilden i Aalborg med deres version, der blev en stor succes.

Samtidig begyndte Truxa til fulde at udnytte sine evner til at skabe overskrifter, og særligt tre numre blev i den efterfølgende tid Truxas varemærke: Tankelæsning, forudsigelser af avisoverskrifter samt blindkørsel, hvor han med bind for øjnene styrede biler, både og cykler sikkert rundt. De spektakulære numre gav ham en enorm popularitet, og Truxa var eminent til at udnytte de diskussioner som numrene kastede af sig til at generere overskrifter.

Utallige ønskede at få undersøgt, hvordan Truxa lavede sine tricks, og flere gange blev Truxa og Gullis tricks forsøgt afsløret. Politiet i Odense mente for eksempel, at Gulli og Truxa brugte en radiosender og sendte derfor forstyrrende signaler ud, da Truxa skulle optræde. Det blev dog kun med det resultat, at indbyggerne i Odense ikke kunne høre radio under showet, men Truxa og Gulli kunne sagtens lave deres tankelæsernummer, der, som Truxa selv havde afsløret mange år tidligere, jo ikke var afhængigt af andet end, at de to kunne høre hinanden.

Sverige blev efter krigen en vigtig arbejdsplads for Truxa ikke mindst efter, at han blev hovednummeret i Furuvik-turnéen, der rejste det meste af Sverige rundt. Her lavede han blindkørsel gerne sammen med borgmesteren i den by, som turnéen kom til. Det skabte et væld af avisoverskrifter. Det kunne også blive krydret med avisforudsigelserne.

Truxa var nu i den grad rehabiliteret, og han blev i løbet af 1950´erne omtalt som den nye Dante. Populariteten bragte ham også til det store udland udover Skandinavien. Han fik således engagement på det fine Savoy Hotel i London og på Hansa Theater i Hamburg. Sproget var imidlertid en større udfordring for Truxa og Gulli, der modtog intens træning. Engagementerne medførte ikke noget større gennembrud på hverken det tyske eller engelske marked, dog var der sporadiske optrædener særligt i England. Truxa kom for eksempel med i en Tuborg Reklame i London, hvor han fik Gulli til at svæve ovenpå en Tuborg-bil.

Fra 1955 blev Sverige Truxas primære arbejdsplads. Det hang blandt andet sammen med, at det blev tilladt fra d. 1. oktober at optræde på steder, hvor der blev udskænket spiritus, hvilket hjalp varietéscenen i Sverige. Derudover havde man i Sverige også en tradition med optræden i de populære folkeparker, der gav masser af arbejde. Truxa nåede således at blive hædret for blandt andet at have optrådt i det store Tivoli Gröna Lund i Stokholm i 25 år i træk. I alt nåede Truxa og Gulli at optræde i folkeparkerne i 39 år.

Truxa i Tv

Truxas markedsføringsevner var som sagt enestående, og da Tv kom frem, kunne han se, at det var vejen frem. Allerede i december 1954 medvirkede han i dansk Tv, og han nåede at være med i fem Tv-programmer inden, han debuterede i svensk Tv i 1955. Fra da af blev Truxa næsten en fast del af den danske og svenske sendeflade, og indtil sin død nåede han at medvirke i omkring 100 Tv-programmer. Det gav en enorm eksponering og medvirkede i høj grad til Truxas popularitet. Samtidig var Truxa meget nonchalant i sin optræden, og spillet mellem ham og Gulli, hvor hun gerne småskændtes med ham undervejs, var god underholdning. At deres hovednumre også var særdeles Tv-egnede og kunne skabe sensationer var kun et yderligere aktiv. Således kunne de for eksempel placere Gulli i et pariserhjul eller en luftballon, når de skulle lave tankelæsernummeret, og blindkørslen var også særdeles seeregnet. BBC filmede den for eksempel i København og sendte optagelsen ud til 24 lande!

Truxa nøjedes ikke med at være figur i andres Tv-programmer. Han stablede selv egne shows på benene, men kunne også se at mediet kunne bruges til endnu mere. Derfor etablerede han sit eget Tv-produktionsselskab med navnet Truxa-vision. Idéen var at producere reklamefilm til for eksempel butikker i storcentre og på den måde indføre reklamefilmen før, der overhovedet var tænkt på den i andre kontekster. Det vakte meget postyr og ingen turde binde an med Truxas idéer, så selskabet blev ikke den succes, Truxa havde håbet på.

Forlystelsesskatten og kampen for artisterne

Forlystelsesskatten var en torn i øjet på mange artister og arrangører. Den betød, at hvis du for eksempel hyrede en artist til dit show, skulle du betale 40% af entréindtægten i afgift. Det opponerede Truxa på det kraftigste imod. Ved en optræden i Aalborg, hvor en skuespiller også skulle lave en smule trylleri, blev Truxa også hyret. Det medførte, at hele arrangementet blev beskattet til 40% så snart Truxa skulle medvirke. Det ville arrangøren ikke være med til. Truxa tilbød derfor at optræde udenfor Aalborghallen, hvor arrangementet skulle finde sted, så han ikke var en del af det officielle program. På den måde anskueliggjorde han absurditeten i loven, og arrangementet fik dispensation, så Truxa kunne optræde uden, at det ville medføre den høje beskatning. Kort tid efter denne episode blev forlystelsesskatten i 1965 afskaffet.

Truxa var igennem livet meget opmærksom på de danske artisters arbejdsvilkår. For eksempel fór han øjeblikkeligt i blækhuset, da DR i et Tv-show udelukkende benyttede sig af udenlandske optrædende. Denne ihærdighed sammenholdt med hans flotte karriere medførte, at han i 1992 fik Dansk Artistforbunds ærespris.

Magiker eller entertainer?

Især tankelæsernummeret foranledigede mange til at tro, at Gulli og Truxa besad overnaturlige evner trods det, at Truxa gentagne gange understregede, at han og Gulli var artister og ikke var synske eller lignende. Det forhindrede dog ikke folk i at opsøge Truxa i forventningen om, at han besad overnaturlige egenskaber. Da en pige forsvandt i Sverige, ønskede man for eksempel, at Truxa skulle bruge sine evner til at finde hende.

Derimod yndede Truxa at afsløre andre, der blot brugte tryllekunst for at postulere, at de havde overnaturlige evner. En af Truxas yndlingsaversioner var Uri Geller, der postulerede, at han bl.a. kunne bøje skeer med tankens kraft. Truxa eftergjorde en række af Gellers “tricks” så som sketricket og fik på den led afsløret Gellers snyd. Truxa var ikke troende, som artiklens overskrift antyder, og skulle man endelig associere ham med en religion, må det være “entertainer´ismen”.

Bruddet med Gulli

Truxa beskrev i sine memoirer, at det ikke altid var let at være gift med ham og leve det liv, som han gjorde. I juni 1978 blev det for meget for Gulli, og Truxa og hende blev skilt. Truxa fik hurtigt en ny assistent både i privaten og på scenen i form af Wanja Wiksten. Det blev dog et kort og stormfuldt forhold, der kastede mange overskrifter af sig. I januar 1980 var Gulli og Truxa således professionelt sammen igen efter, at Truxa havde opsøgt hende i hendes hus i Ljungby i Sverige for at få hende med til en optræden på Vikingbåden mellem Sverige og Finland. Forholdet var dog kun af professionel karakter, og Gulli blev boende i huset i Sverige, som hun havde fået efter skilsmissen, mens Truxa blev boende i deres hus i Valby.

De sidste år

Jobsene begyndte at være færre i 1980´erne. Al virakken omkring skilsmissen og forholdet til Wanja spillede sikkert en rolle, og Truxa havde heller ikke længere tidligere tiders nyhedsværdi. Det forhindrede dog ikke Truxa i for eksempel. at lave showet ”Mystik  og Magi” til DR eller medvirke i Erik Clausens film ”Manden i månen” fra 1986 som fordrukken politibetjent. Det var Truxas anden filmrolle efter, at han i 1942 var med i filmen ”En herre i kjole og hvidt”.

I 1991 indtraf den første ulykke for Truxa, da han under en forestilling i Sverige fik en blodprop i hjertet. Bagefter fulgte en række indlæggelser og operationer, hvor Truxas førlighed blev mindsket.

Truxa kæmpede sig sporadisk tilbage på scenen, men vendte ikke tilbage til sit gamle jeg. Gulli ringede dagligt til Truxa for at yde støtte fra Sverige, men der var desværre kun en vej. D. 12/9 1996 døde Truxa og en markant figur på den danske artistscene forsvandt.

Truxas imponerende karriere skyldtes ikke mindst hans personlighed. Troen på eget værd overskyggede alt, og Janteloven var for Truxa ukendt. Samtidigt turde han tænke stort, og han sigtede efter stjernerne, når han for eksempel kopierede Dantes format. Truxa fulgte også med tiden og hans evne til at bruge medierne i form af både den skrevne presse og radio- og Tv-mediet var uovertruffen. På den led kunne han næsten sammenlignes med den amerikanske cirkuskonge Barnum. Truxa lukrerede på den megen virak om sine numre og mystikken omkring dem, selv om han stædigt holdt fast i, at han blot var artist. Andre kunne også lukrere på Truxas popularitet, og flere produkter blev opkaldt efter ham.  Først og fremmest den populære Truxa Stang fra Pingvin Lakrids, som stadig kan fås den dag i dag. På den måde blev navnet Truxa plantet i folks bevidsthed også efter hans død. I dag kan man blandt andet opleve Truxas tankelæsernummer på Cirkusmuseet, hvor Truxas samling er bevaret.

Truxas samling

Cirkusmuseet fik i midten af 90’erne overdraget Truxas egen samling af effekter, samlet og benyttet i gennem et helt liv, da han ikke længere kunne optræde på grund af sygdom. Samlingen består af en lang række af hans farverige rekvisitter, der har været brugt til for eksempel at lave den oversavede dame og lignenede. Her alt fra blomster og fjer til guillotiner og sværd, alt sammen brugt i Truxas show. Rekvisitterne er både hjemmelavede og købte.

Samlingen har været udgangspunkt for en særudstilling om Truxas liv og virke som tryllekunstner. I dag kan publikum på Cirkusmuseet bl.a. se Truxa og Gullis tankelæsernummer – og ikke mindst få afsløret en lille flig af nummeret.

Læs mere: Truxa (1969): 20 års tankelæsning. 30 år som professionel artist. 50 års fødselsdag. Eget forlag.