Professor Labri

Fantasi, kreativitet og innovation er moderne buzzwords, som man med rette også kunne knytte på en af de største gøglere igennem tiden, Professor Labri. Labri var født Johannes Marius Dines Petersen 1863 i Nyborg. Han kom i lære som skomager, men det trak i ham, at komme ud og optræde. En kronisk arbejdsskade efter et fald beseglede hans skæbne som gøgler. Han antog karakteren Professor Labri. Ophavet til navnet er ukendt, men der er mange myter om det. Bl.a. skulle det stamme fra en vittig kommentar fra en medpatient efter Labris fald, der konkluderede at Labri nu havde lappet og selv var blevet lappet på i umindelige tider og derfor måtte være professor i lapperi, hvilket skulle føre til navnet Labri.

Labri havde klassiske gøglerevner og blev en stor inspirationskilde for mange gøglere i eftertiden heriblandt Professor Tribini. En humorist som Storm P har sikkert også skelet til Labri.

Labri havde fantasi og kunne i den grad lege med ordene. Han kunne komme med de mest obskure og morsomme remser, når han stod på paraden foran sit gøglertelt. Han er således manden, der opfandt udtryk som ”frikadellens flugt over plankeværket”.

Labri var også tryllekunstner, men var især kendt for nogle af de klassiske gøglertricks, hvor publikum blev taget godt og grundigt ved næsen. F.eks. kunne han annoncere fra paraden, at man kunne komme ind og se skelettet af en kvinde. Det var næsten rigtigt, for det Labri reelt fremviste var en ske, der blev lettet af en kvinde, ske-lettet af en kvinde. Det var imidlertid en del af overenskomsten med publikum, der forventede den slags skævheder fra Labris kant.

Labris kostume, var også klassisk for en gøgler. Det bestod af en lang frakke gerne med en kappe samt høj hat. I dette kostume kunne Labri med sin fistelstemme lokke publikum til sit varietételt, med hvilket han turnerede rundt til markeder i det meste af Danmark. Intet marked uden Labri.

Labri var den første gøgler, der opnåede større berømmelse i Danmark. I perioder tjente han godt, men kassen var på forunderlig vis næsten altid tom, da han gerne hjalp andre gøglere med ”lån”. I dag kan vi stadig oplev spor af Labri særligt i Vorbasse, hvor Labri er manden, der døbte gadekæret Vorbasse Krigshavn. Her kan man også finde en statue af Labri.