Spørg om cirkus
Ti ofte stillede spørgsmål om cirkus til Cirkusmuseet
1. En af mine slægtninge har rejst med cirkus og/eller optrådt som artist. Kan I hjælpe med informationer om ham eller hende?
Vi vil i hvert fald gerne gøre et forsøg! I museets arkiver findes informationer og materialer med relation til rigtig mange artister, men det er langt fra alle artister eller cirkusrelaterede personer der er nævnt – eller som er lette at finde. Du kan læse mere om museets muligheder for at hjælpe med bl.a. slægtsforskning her.
2. Hvorfor kan jeg ikke se bjørne, løver og tigre i danske cirkus?
I Danmark har det været forbudt, at forevise vilde dyr i cirkus og omrejsende menagerier siden 1962. Baggrunden var en række eksempler på rovdyr der overfaldt domptører og eksempler på, at dyrene blev behandlet uværdigt. I dag findes en positivliste og en negativliste over hvilke dyr der må forevises i cirkus, som kan findes på retsinformation.dk.
3. Hvorfor er manegen rund?
Cirkus med en rund manege kendes fra 1768, hvor den engelske dragon og dressør Philip Astley (1742-1814) fandt ud af, at det var nemmere at udfører kunster på hesteryg, hvis hestene rider i en cirkel på ca. 13 meter i diameter i stedet for lige ud. Desuden gjorde cirklen udsynet bedre for publikum.
4. Hvornår var der første gang cirkus i Danmark?
Det er svært at give et nøjagtigt svar på, men slutningen af 1700-tallet er et godt bud. Cirkus som vi kender det i dag med dyr, akrobater og klovne opstod i 1770’er og 80’erne, mens det omrejsende cirkustelt kom til omkring år 1800. I Danmark blev det fra 1790’erne nemmere at få tilladelse til at vise udenlandske forestillinger og menagerier, f.eks. i forbindelse med kildetiden ved Dyrehavsbakken nord for København. Det store gennembrud for cirkus kom i midten af 1800-tallet, hvor bl.a. det tyske Cirkus Renz gjorde et stort indtryk med sit besøg i København i 1860. Du kan se en kronologisk liste over cirkushistorien her.
5. Hvordan træner jeg en elefant?
Det er relativt svært at træne elefanter, da det udover det store dyr (som man ikke længere må anskaffe til cirkus fra naturen) kræver en hel del tid og plads. Vi anbefaler derfor at man starter med f.eks. hunde, da de er billigere i indkøb og hushold, ligesom der på de fleste folkebiblioteker findes litteratur der behandler emnet. Strengt taget er praksis den samme med de to dyr, så når hundene er godt trænet kan man altid overveje at skaffe en elefant.
6. Hvilket cirkus er det største i Danmark, Skandinavien og Norden?
Svaret afhænger af, hvordan man måler størrelsen. Det kan f.eks. være antal tilskuere, antal artister, teltets størrelse, forestillingens længde, cirkus omsætning eller antallet af solgte billetter.
7. Hedder det en eller et cirkus?
Det hedder begge dele. Bøjningen er: En cirkus, cirkussen eller et cirkus, cirkusset. Det er også korrekt både at skrive: Alle cirkusserne og alle cirkusene.
8. Er der virkelig lopper i et loppecirkus?
Ja! I hvert fald for det meste… Det er muligt at skabe forestillinger med lopper der f.eks. kan gå på line, køre på cykel eller jonglere med en bold. Men da det er utrolig svært at tøjre og dressere lopperne, ligesom det idag er svært at få fat i menneskelopper (der er de bedste til formålet), så optræder mange loppecirkusdirektører i dag uden lopper. Da Cirkusmuseet i februar 2013 præsenterede Marco Assmanns loppecirkus var det med rigtige lopper!
9. Hvorfor ligger Cirkusmuseet i Hvidovre?
I 1997 lukkede den gamle kasserne Avedørelejren og Hvidovre Kommune overtog i 1999 området for, at skabe en dynamisk bydel med både erhverv, boliger og kultur. Da Københavns Amt i 1990’erne havde et beskæftigelsesprojekt, hvor man registrerede artisten Ølund Barlys samling af effekter med relation til cirkus- og artisthistorie, manglede man omkring år 2000 et sted at skabe et artist- og cirkusmuseum. Efter en del arbejde lykkedes det at få Projekt Barlys udstillinger til Hvidovre, og i 2001 åbnede Cirkusmuseet første gang dørene for offentligheden. Læs mere om historien her.
10. Hvem var Elvira Madigan?
Hun var en dansk linedanserinde (slap line), der i virkeligheden hed Hedvig Antoinette Isabella Eleonore Jensen (1867-1889), og som i 1889 havde en affære med den svenske adelsmand og dragonløjtnant Sixten Sparre. Affæren var resultatet af en hovedkulds forelskelse, hvor Elvira forlod cirkus og Sixten forlod sin familie. Sammen rejste de igennem Danmark, men da de nåede Tåsinge og var løbet tør for penge endte forelskelsen med, at Sixten tog livet af dem begge i en lysning i skoven. Du kan se billeder af Elvira Madigan, Sixten Sparre og historien om dem i Cirkusmuseets samling.
