Vinterferien uge 7
I uge 7 inviterer vi til en magisk og mindeværdig dag for hele familien. Med spektakulært familieshow, Cirkusleg, kreativt værksted og masser af leg og fantasi er der lagt op til en vinterferie fyldt med grin, bevægelse og fælles oplevelser for både store og små. Du kan købe billetter lige her.
Fra mandag den 9. til fredag den 13. februar kl. 11 kan publikum opleve den fantastiske Bonbon Family, når den farverige artistfamilie indtager manegen med deres familievenlige cirkusshow. Bonbon Family er en enestående dansk cirkusfamilie, kendt fra nogle af Europas største cirkusforestillinger. Familiens børn, Julia og Joakim, optræder side om side med deres far, klovnen Bonbon, som mange vil genkende fra Cirkus Arena. Til daglig driver familien deres eget cirkus i Kristiansand Dyrepark i Norge, og derfor er det en helt særlig mulighed for at opleve dem på dansk grund. Billetter til show og museum koster 95,- for voksne og 20,- for børn. Vi anbefaler at du køber billetterne i god tid lige her, da der kan blive udsolgt på dagen.
Drømmer dit barn om at prøve kræfter med cirkuslivet? I både uge 7 og 8 kan børn og voksne deltage i Cirkusleg, hvor museets artister guider og inspirerer. Her kan man blandt andet prøve at jonglere, balancere og opleve, hvordan det er at være rigtig artist. Cirkusleg foregår mandag til fredag kl. 12.30–14.30 samt søndage kl. 10.30–12 , og museet lover store smil og sjove udfordringer til alle.
For familier, der også har lyst til fordybelse og kreativ hygge, byder museet velkommen på det kreative værksted, hvor børnene kan lave tryllehatte, fastelavnsmasker og farverige vimpler af gamle cirkusplakater.
De yngste besøgende kan slå sig løs i museets populære legeunivers, hvor de kan sælge billetter og snacks fra kiosken, klæde sig ud som artister og give den gas i cirkusteltet med blandt andet jonglering og rolleleg.
Derudover kan hele familien tage på en sjov cirkusjagt, som fører jer rundt i museets udstillinger og gør besøget til en legende fælles opdagelse.
Alt i alt et oplagt udflugtsmål, hvis du ønsker dig en dag fyldt med leg, læring og cirkusmagi i vinterferien for hele familien.