Skoler

Cirkusmuseet har tilbud både til børnehaver og skoleklasser. Vi har mulighed for at skræddersy det til jeres skole, hvis I f.eks. vil afsted med flere klasser på en gang og vi har også skønne udearealer man kan benytte. Skoleforløbene kan bookes til afvikling fra mandag til torsdag. For mere information eller bestilling af undervisningstilbud kontakt museumsinspektør Mikkel Knudsen på mkk@hvidovre.dk eller tlf.nr. 3649 0030

Besøg på egen hånd

Det er også muligt at besøge museet uden at bestille et forløb. Ankomsten skal meldes på forhånd, og museet forbeholder sig ret til at afvise grupper, der ikke har adviseret deres besøg på forhånd, hvis museet har besøg af andre grupper på det givne tidspunkt. Det er gratis at besøge museet på egen hånd for skoler og daginstitutioner med børn under 18 år.

Mad

Museet har lokaler, hvor den medbragte mad kan spises. Lokalet skal bookes inden besøget, da det ellers kan være optaget. Det er gratis.

Færdselsregler

Det forventes, at voksne, der er i følge med børnene, holder opsyn med dem. Det er ikke tilladt at røre ved museumsgenstandene, ligesom det heller ikke er tilladt at løbe på museet. Der er imidlertid masser af ting at prøve, som vi meget gerne vil opfordre jer til at give jer i kast med. Husk blot, at der også kommer andre efter jer.

Forberedelse

Ønsker du inspiration til for- eller efterbearbejdning kan du downloade vores inspirationsfolder.

For praktisk information omkring et besøg på museet kan du downloade vores vejledning.