Klovneshow på museet

Søndag d. 28. maj kl. 12.30 kan du opleve et forrygende klovneshow med 9 klovne fra 6 forskellige lande.De kommer fra den anerkendte Commedia School og vil vise at klovnekarakteren handler om at være human, naiv, kluntet og kærlig. Forestillingen indeholder således skæv komik, gakket artisteri og masser af talent, og der bliver plads til masser af latter hos børn såvel som voksne.

Forestillingen er inkluderet i entréprisen. Inden forestillingen, kan du selv prøve kræfter med artisteriet til Cirkusleg fra kl. 11-12.15.

Vi glæder os til at se dig.