Kan træning være sjovt?

Det kan det bestemt, og det kan du opleve til Power Cirkus hver tirsdag og torsdag kl. 13.30-14.30  fra d. 15. august. Power Cirkus er en sjov træningsform, der især er velegnet til nybagte mødre eller dig, der vil have en træningsform, der er sjov, men som stadig giver sved på panden og hvor der er mulighed for at få et netværk. Vi blander cirkustræning med yoga, kardio- og styrketræning, og underviserne vil være professionelle cirkusartister. Det foregår i Fægtesalen, og vil have en mere uformel form, hvor du sagtens kan have din baby med, selvom det er dig, der er i fokus.

Bor du i Hvidovre er træningen gratis indtil d. 1/12, blot du medbringer dit sygesikringsbevis. For andre koster det 50 kr. pr. gang eller 150 kr. for et år. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, du skal blot møde op. Skal du have billet skal den købes på selve Cirkusmuseet.

Power Cirkus løber i efteråret indtil d. 1/12.