Julemarked i Avedørelejren

Søndag d. 10/12 er der julemarked i Avedørelejren for 13. gang. Her er der oplevelser for hele familien og mulighed for at købe unikke julegaver i de mange stader. Du kan bl.a. opleve den fantastiske artist Mr. Toons, ride på islænderheste fra Krogagre, køre med hestevogn, tage på skattejagt på museet, lære at jonglere i museets stand. Julegaver kan du købe i staderne med alt fra lokalt øl og vin, slagtervarer, smykker, strik og meget mere. Du kan naturligvis også få købt årets juletræ på markedet.

Der er fri entré og markedet er arrangeret af Cirkusmuseet og Forstadsmuseet. Det anbefales at parkere på en af pladserne ved vejen Filmbyen. Vejene omkring markedspladsen vil være spærret for trafik.

Det fulde program ser således ud

Kl. 10.00 Markedet åbner med boder i teltene og Fægtesalen. Der er alt fra lokalt brygget øl, vin, kunsthåndværk, juletræer, julepynt, honning, slagtervarer og meget mere.
Kl. 10.00-15.00 Tag på skattejagt på Cirkusmuseet eller hjælp nissen med at lave julepynt ved popcornsboden. På Vandrehjemmet Belægningen kan du se udstillingen ”En seng for en krone” om Vestvolden.
Kl. 10.30 Tale ved Borgmester Helle Adelborg
Kl. 11.00 Rundvisning på Vandrehjemmet Belægningen
Kl. 11.00 Optræden med den morsomme og ekvilibristiske artist Mr. Toons
Kl. 11.00-13.00 Tag Regnbuens hestevognen til julemarkedet på Naturcentret Quark, hvor der er masser af værksteder. Den starter ved Cirkusmuseet
Kl. 11.30-12.30 Julemanden besøger markedet
Kl. 12.00-14.00 Rid på islænderheste fra Krogagre
Kl. 12.30-12.45 Se Diana Benneweis´ fantastiske kjoler og hør om Cirkus Benneweis` historie på Cirkusmuseet.
Kl. 13.00 Optræden med Mr. Toons
Kl. 13.00 Rundvisning på Vandrehjemmet Belægningen
Kl. 13.30-14.30 Trioen The Christmas Singers synger forskellige steder på markedet
Kl. 15.00 Markedet lukker

 

 

<p><em>Mr. Toons</em></p>

Mr. Toons

<p><em>Islænderheste fra Krogagre</em></p>

Islænderheste fra Krogagre

<p><em>Lækkerier i staderne</em></p>

Lækkerier i staderne

<p><em>Stader i Fægtesalen</em></p>

Stader i Fægtesalen