Cirkussjov i efterårsferien

I uge 42 byder vi på masser af oplevelser på Cirkusmuseet. Du kan f.eks. tage familien med til Cirkusleg, hvor I kan boltre jer i trapez, udfordre jer med jonglering eller få et godt grin med balancetallerkenen. Cirkusleg finder sted fra d. 16.-20. oktober alle dage kl. 12.30-14.30. Søndag d. 15. og d. 22. er der Cirkusleg fra kl. 11-12.30.

Er du mere til rolige kreative sysler, kan du slå dig løs på vores Kreative Værksted. Her stiller vi alverdens materialer til rådighed så du f.eks. kan lave din egen cirkuskollage, klovnemaske, tryllehat og meget mere.

Vores udstilling kan du opleve på en ny måde med vores cirkusquiz, og for de mindre børn er der mulighed for at tage på skattejagt.

Aktiviteterne er kun for privatpersoner.

Husk at du derudover også kan opleve Benny Schumanns fantastiske jubilæumsshow fra d. 16.-20. oktober alle dage kl. 11. Vi anbefaler, at du reserverer billetter på info@cirkusmuseet.dk. Institutioner er også velkomne til forestillingen.