Cirkusleg søndag kl. 11- 12.30

Prøv alt fra jonglering til trapez og få sjove udfordringer og store grin med hele familien til Cirkusleg. Cirkusleg finder sted hver søndag på nær, når vi har særarrangementer (hold øje med kalenderen). Det er inkluderet i entréen til museet. En cirkusartist står klar til at hjælpe, men du vælger selv, hvilke cirkusdiscipliner, du vil kaste dig over.

For at deltage skal du blot købe billet på museet og derefter gå til Fægtesalen, som er vores hus indrettet udelukkende til cirkusaktiviteter. Billetten giver også adgang til museets udstilling, hvor i kan blive inspireret og få et indblik i cirkuslivet.

Cirkusleg er ikke for større grupper (over 10 personer), her henviser vi til vores eksklusive workshops.