Praktisk info

Find praktisk information til dit besøg, skoleudflugt, børnefødselsdag, firmaarrangement eller børnehavebesøg på Cirkusmuseet her.

Babyfaciliteter

Der er puslerum i stueetagen. Klapvogne kan medbringes i udstillingen eller lånes.

Besøgets varighed

Størstedelen af museets gæster bruger imellem 1-2 timer i vores udstilling ved et besøg. Udstillingen er i to plan med mange mindre rum med hvert deres tema. På dage med andre aktiviteter så som Cirkusleg anbefaler vi, at du afsætter min. 2 timer, så du både kan opleve Cirkusleg og udstillingen.

Betaling

Museet modtager dankort og alle gængse korttyper så som Visa, AmericanExpress og  Mastercard. Du kan finde vores priser og åbningstider her.

Butik

Ved indgangen finder du Cirkusmuseets butik, hvor vi har et lille udvalg af professionelt jongleringsudstyr og tryllerekvisitter. Derudover har vi et bredt udvalg af cirkusplakater, legetøj, der udfordrer motorikken og/eller balanceevnen, klovnenæser og parykker, postkort samt legetøj inspireret af cirkusverdenen. Vi sælger også ispinde, juicebrikker og vand,  og til at stille den lillebitte sult har vi myslibarer og figenstænger.

Garderobe

Der forefindes garderobe med aflåselige skabe ved indgangen. Skabene er gratis at benytte, men kræver møntindkast. Tøj m.m. placeres i garderoben på eget ansvar.

Handicapadgang

Museet er indrettet handicapvenligt med rampe, handicaptoiletter og elevator. Egen kørestol kan benyttes ved besøg på museet, men det er også muligt at låne en kørestol. Det er en god idé at varsle museet i forvejen, hvis der planlægges besøg af flere kørestolsbrugere. Vi kan kontaktes her.

Husdyr

Det er ikke tilladt at medbringe husdyr på museet.

Hvad kan jeg ellers se i området?

Vi har lavet en folder, som du kan downloade her, hvor du kan se nogle af de andre attraktioner i området. Ellers henviser vi til www.visitvestegnen.dk.

Klapvogne

Det er muligt at låne en klapvogn ved et besøg på Cirkusmuseet. Spørg ved billetsalget.

Kørestole

Det er muligt at låne en kørestol ved et besøg på Cirkusmuseet. Spørg ved billetsalget.

Mad og drikke

I Avedørelejren kan du finde Bataillionen som har åbent på hverdage fra kl. 8-14.30.

Medbragt mad

Som familie kan du spise medbragt mad i vores madpakkerum. Her er plads til 12 personer, og vi henstiller til, at man ikke bruger mere end 30 min. i madpakkerummet, da der kan være andre brugere, som gerne vil til. Ved gruppebesøg kan du leje et større lokale, som skal reserveres i forvejen. Der er også flotte grønne områder omkring museet, hvor du kan lave din egen picnic i forbindelse med et besøg på museet.

Overnatning

Avedørelejren byder også på flotte og billige overnatningsmuligheder 100 m. fra museet på vandrehjemmet Belægningen. 2 km. fra museet kan du finde Hotel Scandic. Ønsker du at leje et sommerhus på Sjælland, kan du bl.a. booke et gennem Feline.